Om Birmaen

Legenden som er en mystisk beretning


Længe før Buddhas ankomst til Jorden byggedes der i Burma et tempel, der blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsun-Kyan-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne - kithaerne - tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område.


Templets ældste  og meget hellige  agtede præst, den vise blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsun-Kyan-Kse, der havde vidunderlige safirøjne. Man sagde, at denne gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song-Hio. Sinh var navnet på den kat, der tjente ham som et orakel, og den blev agtet på lige fod med sin herre.


Så en aften, da de ondskabsfulde  thaierne, der kom fra Siam, belejrede templet, døde den gamle mand.


Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, der hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens gule øjne blev safirblå som gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale, blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i, som et symbol på renhed. Kattens blik opflammede præsterne, der jog deres fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede Herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket...


Det står skrevet i bøger og skifter at den som skader en hellig birma, ikke får ro i sin sjæl før dette er angret.



Opstarten af den danske avl, af Den Hellige Birma

  

År 1968 rejse Meta Andreasen til den store årlige udstilling i London. Meta var en pionær, og havde ikke mange penge, men rejse med postfly.   Meta var perseropdrætter (colorpoint) og havde stamnavnet "af Hammersholdt". Meta havde under sine mange udstillingsrejser set Den Hellige Birma og havde forelsket sig i racen. Meta besøgte Elsie Fisher med stamnavnet "Praha", hvor hun blev meget betaget af en stor og fin hankat, med datidens mål vejede han 5 kg. Det kan oplyses, at hankatten var en ægte Hellig Birma, men han kom til Danmark med stamtavle som værende en colorpoint. Det krævede en dispensation for at få lov til at anvende ham i avlen.  Det lykkes Meta at få denne tilladelse.


I 1970 købte Meta Andreasen en smuk Hollands hunkat, Heiliege Huis Charis.  Så med engelsk hankat og hollandsk hunkat, blev det  første kuld, som blev registeret i Danmark, blev født i 1971. Kuldet bestod af 2 brunmaskede hanner, og fik navnene Pon-Si og Ping-Li af Hammersholdt.


På en udstilling Tivoli i 1971,  blev der vist danske  birmaer for første gang.


Den tredje birma, som blev importeret til Danmark kom fra Sverige. Navnet var Katchin Argsu født i august 1971 og var opdrættet af Helen Retz Jensen. Det var den første blåmaskede birma i Danmark.


Den 12. september 1975 blev den brunmaskede hunkat Jamaima af Hammersholdt født. De stolte nye ejere hedder var Susser og Flemming Nielsen. De har navnet Sinklair. Stamnavnet kendes af enhver dansk opdrætter, og stamnavnet er stadig aktivt, og der opdrættes stadig birmakatte. Standarden var lidt anderledes end i dag.


Sinklair fik deres første birma kuld den 1. juni 1978, og dette kuld bestod af tre brunmaskede killinger. To hunner, som fik navnene Athene og Ahloa, og hankatten kom til at hedde Alladin. Alladin beholdt Susser og Flemming. Alladin var den første birma, som opnåede titlen Internationan Champion.


Susser og Flemmming Nielsen har således opdrættet Hellig Birma i Danmark siden 1978, og var altså ejer af den første dansk fødte hunkat fra 1975. I løbet af 80erne blev der importeret fra Tyskland, Holland og Sverige, og dermed var det danske opdræt af racen Den Hellige Birma i fuld gang. Og toppede for ca 10 år siden, da vi nu ser den hellige birma på tilbagetog. 


International dommer

Hanne-sofie en kær og omsorgsfuld dommer,

som sørgerde for Meta Andreasen som var den første danske opdrætter af Hellig Birma.

Her er Meta til æresfest i Birmavennerne.

Et lille udsnit af datidens birmavennerne. til ære for  og en tak til dommer Hanne-sofie sneum.